Mærsk har fået eneret på sin blå farve

Mærsk har fået eneret på sin blå farve

Dato:

Kategori: Nyheder

Tags: Design

Mærsk har fået eneret på sin blå farve

Efter ansøgning om farvemærkebeskyttelse har Mærsk nu fået eneret på sin særlige Mærsk blå.

For kun anden gang i Danmarkshistorien har en dansk virksomhed fået eneret på en farve.

A.P Møller-Mærsk har søgt Patent- og Varemærkestyrelsen om beskyttelse af Mærsk kendte blå farve.

Patent- og Varemærkestyrelsen har ifølge dr.dk godkendt Mærsks ansøgning om at registrere og varemærke beskytte virksomhedens lyseblå farve som et såkaldt farvemærke.

Så Mærsk har fået eneret på sin blå farve!

Mærsk logo. © Maersk Group. Ill.: Wikimedia / Public Domain

Usædvanligt

At beskytte en farve som et varemærke er usædvanligt og måske også kontroversielt.

At få beskyttet sin farve af varemærkeloven er i den grad usædvanligt, siger chef for design og varemærker i Patent- og Varemærkestyrelsen Hannah Holm Olsen til dr.dk.

Det er bemærkelsesværdigt.

Én ting er at få beskyttet et logo, et navn eller en lyd, men at få beskyttet en farve, er inden for varemærker noget af det sværeste at få registreret, siger hun.

dr.dk

Kun anden gang det sker i Danmark

Det er kun anden gang, at et firma har fået eneret på sin farve.

Så tilladelsen er usædvanlig.

Den første virksomhed, der opnåede at varemærke beskytte en farve var pumpeproducenten Danfos, der i 2011 fik eneret til en særlig rød farve.

Ifølge Mærsk er det vigtigt at kunne markere sig med sin egen farve ude på det blå ocean og rundt omkring i verden.

Godt nok fylder Mærsk meget på vores hjemlige himmelstrøg, men ude i verden er det en anden sag.

Henning Morgen, der er historiker ved Mærsk, siger til dr.dk, at virksomheden ofte hører folk fortælle om en god følelse, når de ser den hvide stjerne på en blå baggrund på en Mærsk container eller et Mærsk skib.

Grundig dokumentation

For at kunne opnå varemærkebeskyttelse af en farve, skal både behov og farve dokumenteres grundigt.

Mærsk gennemførte blandt andet en kundeundersøgelse, hvor 84% sagde, at de forbinder den lyseblå farve med virksomheden og virksomhedens produkter.

For Danfos var det 96% af branchefolk, der genkendte den røde farve som Danfos-specifik.

Danske farver? Eller bare farver?

Er det et skråplan at give virksomheder patent på ‘deres egen‘ farve?

Varemærke beskyttelse er vigtig, men bør det gælde for en (tilfældigt) valgt lyseblå eller rød?

Når Peter Mærsk Møller i slutningen af 1800-tallet malede en hvid syv-takket stjerne på (mørk) blå baggrund skorstenen på dampskib Laura, var det næppe et tilfældigt valg…

Men blev der mon foretaget grundige farve- og receptions undersøgelser af den konstellation af farve og form?

Næppe – den syv-takkede stjerne skulle ifølge maersk.com være blevet til som symbol på Peter Mærsk Møllers taknemmelighed over hans kones vellykkede rekonvalescens efter svær sygdom.

Peter Mærsk Møller skriver senere i et brev til sin kone:

The little star on the funnel is a reminder of the evening I prayed for you so dejectedly and anxiously, asking for the sign that I might see in the grey, overcast sky, a reminder that the Lord hears our prayers.”

Peter Mærsk Møller 1886 – maersk.com
S/S LAURA ved kaj ca. 1880. Foto: Museet for Søfart.

Når antallet af virksomheder, der får tilladelsen, er så få som det er tilfældet, kan det ikke udgøre et problem.

Når Mærsk har fået eneret på sin blå farve, skyldes det først og fremmest den lange historiske brug af farven.

Historien spiller en afgørende rolle.

Hvis man havde besluttet sig for at farve skorstenen sort, som var det mest normale dengang, og først for nylig valgte at introducere den lyseblå farve, havde A.P. Møller – Mærsk næppe fået godkendt sin ansøgning, siger Hannah Holm Olsen fra Patent- og Varemærkestyrelsen.

dr.dk

Mærsk Blå

Indtil 1955 blev den hvide stjerne på en blå baggrund kun brugt som et skorstensmærke på Mærsk skibenes skorstene.

Før 1955 var de fleste Mærsk skibe malet i en grå farve.

Ideen til en egentlig Mærsk Blå opstod da direktøren for Odense Staalskibsværft Erik Ringsted foreslog, at male Mærsk-skibe i samme blå farve som på skorstensmærket.

Forslaget blev ret hurtigt godkendt af A. P. Møller.

I 1995 blev Regina Mærsk som den første nybygning malet i den særlige lyseblå, Mærsk Blå.

Regina Mærsk 1955. Foto: Museet for Søfart.

Mærsk gør ikke meget for at kommunikere informationer om deres mærke-beskyttede blå farve.

Vi har ikke kunnet finde nogle oplysninger om farvekoder for den blå farve, som Mærsk nu har fået eneret på.

Vi kan selv måle en farve værdi for deres blå farve på maersk.com, men den vil jo svinge alt efter browser og skærmtype – så det er ikke nogen præcis måde at finde farvekoder på.

Brand Manager Anja Andersen hos Mærsk tweetede følgende om Pantone værdier for Mærsk Blå, efter Mærsk har fået eneret på sin blå farve: