WordPress 6.8 Cecil er netop blevet frigivet af wordpress.org.
Version 6.8 Cecil, opkaldt efter den amerikanske avant-garde jazzpianist Cecil Taylor, indeholder et par interessante nyheder og tilføjelser sammen med en række (mindre og under-the-hood) funktionelle optimeringer af WordPress.
Version 6.8 skulle så være den eneste større frigivelse fra wordpress.org i 2025.
Der vil i resten af året kun komme opdateringsversioner med bug-fixes osv.
Vi nøjes med at fokusere på to nyheder, hvoraf den ene allerede er omdiskuteret.
Nyt layout til Style Book – og nu også for klassiske temaer
Selvom denne udgivelse i lighed med de seneste fokuserer på FSE og Block-temaer, så understøtter Style Book nu også klassiske temaer.
Style Book har fået et nyt og mere struktureret layout med nye labels, der gør det nemmere at finde rundt i Style Book og redigere farver, typografi osv.
wordpress.org ‘blander’ nu det klassiske kontrolpanel med det nye kontrolpanel som hidtil har været begrænset til Block temaer.
Det er muligvis en glidende og igangværende proces – måske påvirket af den megen kritik, der de seneste år er haglet ned over WordPress, for at forplumre tingene unødigt med indførelsen af et separat kontrolpanel for FSE og block temaer, og dermed forvirre brugerne.
Set fra et usability-synspunkt er det efter vores mening en af de største fejltagelser i nyere webhistorie.
Måske forsøger wordPress.org nu at rette op på fejltagelsen – uden at indrømme at det var en fejl.
Style Book findes under Udseende > Design, og kan blandt andet bruges til at se et eksempler på hvordan jeres hjemmesiden udvikler og ændrer sig i takt med ændringer af CSS eller ændringer i Customizer.

Forbedret indlæsningshastighed
Ved hjælp af en forholdsvis ny teknologi for hurtigere indlæsning af bestemt indhold på en webside.
Bag Speculative Loading ligger et nyt API, det såkaldte Speculation Rules API, der udvider den ‘prefetch og prerender’ funktion, som tilføjelsen <link rel=”prefetch|prerender”> til HTML strukturen på en webside hidtil har kunnet bruges til at forbedre indlæsningshastigheden i WordPress med.
Ved hover over eller klik på et link, kan WordPress forud-indlæse linkets næste node, (side/billede eller andet).
Det skulle give en mere jævn og næsten øjeblikkelig oplevelse af indlæsningen.
Herudover vil tilføjelsen af ‘bcrypt hashing’ til WordPress give bedre password-sikkerhed.
Endelig er der mere end 100 fixes og forbedringer af tilgængeligheden i WordPress, og der er mere end 70 forbedringer af funktioner i Block Editor.