WordPress 3.6 Oscar

WordPress 3.6 Oscar

WordPress 3.6 Oscar blev frigivet af WordPress.org i starten af august 2013.

Folkene bag WordPress er nogle jazz-buffs, så også denne version er opkaldt efter en jazz legende – denne gang jazz musikeren Oscar Peterson.

WordPress.org laver ofte en præsentationsvideo til de nye versioner af WordPress. Vi synes, at videoen til WordPress 3.6 Oscar har den bedste underlægningsmusik indtil nu. Du kan selv nyde lidt Oscar Peterson ved at se videoen lidt længere nede på siden her.

Der er nogle interessante nyheder i Oscar-versionen, bla. et helt nyt responsivt TwentyThirteen tema med et enkelt kolonne design. På wordpress.org skriver de om vordan dette tema skal bringe WordPress tilbage til sine blogging rødder.

Der er nu en standard versions-kontrol-agtig funktion indbygget i version 3.6 Oscar, som på en grafisk tidslinje gemmer en række tidligere versioner af sider og indlæg, og som giver mulighed for at rulle indlæg tilbage til tidligere versioner.

Indlæg kan nu låses, så yderligere redigering ikke længere er mulig for det enkelte indlæg. Det vil især være relevant, når mere end en forfatter arbejder på et indlæg. Hver forfatter har nu deres egen autosave stream, som gemmer tingene lokalt såvel som på serveren, og der er et interface til at at overdrage / overtage redigeringen af et indlæg.

WordPress 3.6 Oscar har nu en indbygget HTML5 medieafspiller som kan integrere lyd og video uden afhængighed af eksterne tjenester.

Der kan nu vælges HTML5 markup til kommentarer og søge formularer samt kommentarlister.

Se video om WordPress 3.6 Oscar – og nyd lidt Oscar Peterson



Kilde: wordpress.org

Har du brug for en ny hjemmeside eller et responsivt WordPress website, så er du velkommen til at kontakte 9bureau.

9bureau udvikler responsive WordPress websites og professionelt webdesign. Vi løser alle typer opgaver indenfor webudvikling, webdesign og grafisk design. 9bureau professionelt responsivt webdesign. Vi er WordPress specialister.