Count Basie

Count Basie

Dato:

Kategori: Jazz blog

Tags: Count Basie

William James “Count” Basie var en amerikansk jazzpianist, organist, orkesterleder og komponist.

Count Basie blev født den 21. august 1904 og døde den 26. april 1984.

Gennem flere årtier var Basie med sit big band en af de mest kendte og væsentligste skikkelser i jazz.

Lærte klaverspil af sin mor

Hans mor lærte ham at spille klaver og han begyndte at spille offentligt allerede i sine teenage år.

Basie spillede i 20’erne med adskillige kendte musikere, og med sin unikke stil blev han hurtigt en anerkendt pianist.

Basie var en af eksponenterne for den såkaldte ‘stride’ pianostil, og hans synkoperede, præcise og elegante spil var enestående i jazzens historie.

Han spillede på trommer og klaver som dreng og fik senere undervisning i orgel og klaver af Fats Waller, som fik stor indflydelse på Basies musikstil.

Uden nogen videre skolegang blev Basie lysmand ved Vaudeville forestillinger og han akkompagnerede tidens stumfilm på klaver i den lokale biograf i hans hjemby Red Bank, New Jersey.

Som 16 årig spillede han i stigende grad jazzklaver ved fester, feriesteder og på andre spillesteder.

Harlem – here I come

I 1924 flyttede han til Harlem, hvor hans karriere som jazz musiker tog fart.

Han turnerede med orkestre til de store jazz byer Chicago, St. Louis og Kansas City. I 1929 sluttede han sig til Bennie Motens band i Kansas City og spillede med dem indtil Motens død i 1935.

I 1935 dannede Basie sit eget jazzorkester, the Count Basie Orchestra, og i 1936 tog orkesteret til Chicago på et langt engagement og deres første indspilning.

I 1936 skabte han sit orkester, (big band), der blev verdenskendt som et af swing epokens bedste og populæreste big bands.

Han ledte orkesteret i næsten 50 år og udviklede en række nyskabelser for Big band musik.

Adskillige musikere fik deres gennembrud ved at arbejde sammen med Count Basie.

Lester Young, Buck Clayton, Walter Page, Jo Jones, Thad Jones, Helen Humes og Billie Holiday er blot en lille vifte af dygtige kunstnere, som understreger kvaliteten i Basies orkester.

Af kendte numre skal nævnes One O’clock Jump, Jumpin At The Woodside og Every Tub.

Diskografien tæller 7 LP’er og desuden har Count Basie medvirket i talrige radio- og TV programmer.

Efter et hjerteanfald i 76 optrådte han kun når helbredet tillod det, og hans aktive karriere varede til først i 80’erne.

Count Basie i Tivoli, København 15. juli 1976