WordPress 5.9

Dato:

Kategori: Nyheder

Tags: WordPress

Så skete det! WordPress 5.9 blev i denne uge frigivet fra wordpress.org.

Traditionen tro har den nye WordPress 5.9 version 5.9 fået et tilnavn; Joséphine efter den legendariske og kontroversielle jazz sanger Joséphine Baker.

Netop denne frigivelse har været ventet og imødeset af WordPress miljøet med spænding.

Ikke mindst på grund af den efterhånden sagnomspundne nye feature; Full Site Editing (FSE).

De sidste WordPress versioner har taget forskellige tilløb til FSE og har indeholdt foreløbige og forberedende funktioner, der har ledt frem mod WordPress 5.9.

Full Site Editing

Full Site Editing betyder at man nu kan begynde at se WordPress som et fuldt udviklet CMS med brugeradgang til at dele af en hjemmesides elementer.

Områder som sidehoved og sidefod har i tidligere versioner af WordPress været helt lukket land for alle undtagen WordPress udviklere og kodere.

Nu åbnes det forjættede land for alle, der kan og tør begive sig ud i at påvirke de dele af en WordPress hjemmeside.

Customizer introduceres

Siden 2012 har WordPress temaudviklere kunnet tilbyde brugere at bruge den nye Customzier til at påvirke flere dele af WordPress.

I 2016 blev det muligt for WordPress brugere selv at skrive CSS koder ved hjælp af Customizer.

Gutenberg præsenteres

I 2018 sker der intet mindre end en lille revolution med WordPress – det tøt vi godt kalde det.

Med udgivelsen af WordPress 5.0 og introduktionen af den nye Block Editor i WordPress, dengang kaldet Gutenberg, og den tilsvarende plugin Gutenberg, viser WordPress Core teamet for alvor nytænkning.

De første skridt henmod FSE og skarp konkurrence til de mange Page Builders var nu en kendsgerning.

Pandemien påvirker alt – også WordPress

I løbet af 2020 og 2021 lukker det dynamiske WordPress fælleskab ned for stort set alle fysiske arrangementer.

I mens sidder udviklere i Core Team og over hele verden derhjemme og arbejder med tre store udgivelser; WordPress version 5.4, 5.5 og 5.6.

Alle tre indeholder nyheder og nye features, der leder frem mod FSE.

Versionerne 5.7 og 5.8 indeholdt de første site-wide blocks, som f.eks. Query blokken, Post title og Post content blokkene, der kunne bruges dynamisk på hele sitet.

Version 5.8 indeholdt for første gang en helt ny Template Editor, der dog stadig er tema-specifik og afhængig af tema-understøttelse.

WordPress 5.9 – full site editing

Nu er version 5.9 og FSE tager hermed sine første spæde skridt.

Man skal stadig huske på at mange af de nye features i FSE er tema-specifikke.

Det vil sige, at det tema man bruger skal ‘erklære’ understøttelse af FSE i sin kode.

Block Themes

De nye Block Themes, der lige nu udvikles, er temaer, der erklærer understøttelse af FSE.

Det nye indbyggede tema, (vi har endnu ikke testet det) er det første indbyggede blok-tema i WordPress.

Med et blok-tema kan man også drage nytte af den nye Site Editor, der giver mulgihed for visuelt at redigere site-wide styles og blokke i alle temaets dele, både sider. artikler, skabeloner og dele af skabeloner.

WordPress 5.9

Nye site-wide blokke

En af de nye features i WordPress 5.9, som alle kan bruge, er en række såkaldte ‘site-wide’ blokke i editoren.

Med de nye blokke kan man nu indsætte forskellige data og indhold, som før krævede enten særlig kodning, en Page Builder eller en kombination.

Hvis man f.eks. vil indsætte et link til et arkiv et sted på en side kan man nu vælge den blok, der hedder Arkivtitel og så linke ved hjælp af den.